Sådan kan teknologi hjælpe dig med at blive sundere
Vi ønsker alle at være sunde og raske og holde os i god form. Men nogen gange kniber det med at holde de gode vaner, og man kommer hurtigt til at spise lidt for meget slik eller kage, dyrke for lidt motion og ikke få nok søvn. Men det kan teknologien faktisk hjælpe os med at blive bedre til.
Teknologi kan forbedre vores sundhed
Mange forbinder teknologi med noget, som har en negativ effekt på vores sundhed. Hvis man bruger mange timer om dagen foran computeren får man ondt i nakken og museskader, og hvis man sidder med iPad’en i sofaen hver aften, får man ikke rørt sig nok. Men teknologi er langt mere end det. Faktisk kan teknologi være med til at understøtte og forbedre vores sundhed.
Hold øje med kalorierne med en app
Der findes i dag en lang række apps, som man kan hente ned på sin smartphone, som kan hjælpe en med at holde styr på de kalorier, man indtager hver dag. På den måde slipper man for at sidde og skrive det hele ned, men kan i stedet blot taste ind i app’en hvad man spiser, og så regner den ud, hvor mange kalorier man har indtaget. Det er en god måde, at få overblik over ens kalorieindtag på, og kan være en stor hjælp ifm. vægttab.
Bedre søvn og mere ro
Hvis man døjer med stress og/eller få lidt søvn, findes der desuden flere apps, som kan hjælpe med det også. Du kan således få apps, som tracker din søvn, så du ved om du vågner om natten og hvor mange gange. Det kan ofte være årsagen til, at du ikke er ordentligt udhvilet. Der findes desuden apps til både meditation og mindfulness, som kan hjælpe dig med at stresse af og finde ro.
Læs mere om hvordan teknologi kan hjælpe dig i din hverdag her.